Om Ung i OdsherredKontakt osVores UngehuseUnge-idéerFødevarer
ForsideOm Ung i OdsherredKontakt osVores UngehuseUnge-idéerFødevarerEventsBOOK UiOTrivselsgrupperWorkshopsDansk som andetsprogFaglig hjælpStudiecaféBook psykologKvinder & negleTegn din hjemstavnShow it, don't tell itLydfortællingerBeauty CampDigital artBroderiUpcomingBook en lærerEventKontoretTræningParkour JamUngebyrådBestyrelseKriminalpræventiv indsatsUngeForældre, lærereFrivilligNatteravnAndetUngeværkerKnallert kørekortTraktor kørekortFørstehjælpUngekulturprisÅbningstiderÅben skoleLog-in

Book psykolog

Rådgivningslinjen "Tal om det"

 

Pædagogiske Psykologisk Rådgivning (PPR) i Odsherred kommune tilbyder åben, anonym rådgivning til unge og deres forældre - sammen eller hver for sig.

 

Formålet med rådgivningslinjen er at styrke trivslen hos børn og unge under 18 år samt at hjælpe og rådgive familierne med at forebygge, løse og lindre problemsituationer i hjemmet.

 

Linjen bemandes med psykologer fra Odsherred Kommunes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, der til daglig er tilknyttet institutioner og skoler. Psykologerne har erfaring med at rådgive og tale med unge og deres forældre om deres problemer. Rådgivningen er gratis og anonym for både børn og voksne

 

Børn og unge under 18 år kan ringe ind og tale om det, der er vigtigt for dem. Det kunne f.eks. være dårlig trivsel, skole, venner, eksamen, seksualitet, køn, ensomhed, tristhed, generthed, misbrug, sorg, eller angst. Teamet af fagfolk kan hjælpe med at lytte, rådgive og hjælpe med redskaber til at håndtere situationen

 

Rådgivningen er også for forældre til børn og unge under 18 år, som af den ene eller anden grund oplever at have brug for hjælp til forældreskabet og gerne vil tale med fagfolk, som kan hjælpe dem. Man kan tale med os om det, man synes er vigtigt. Det kunne f.eks. være konflikter, forældrerollen, deleordning, opdragelse, sammenbragte familier, misbrug, barnets udvikling, sorg eller lignende.

 

Man kan få 1-5 samtaler - anonymt og gratis. Samtalerne kan afholdes både fysisk, i telefonen eller digitalt via Microsoft Teams. Vi forsøger at være fleksible og vil gerne ligge samtalerne, så det passer med det som ellers foregår i målgruppens liv

 

Fysiske samtaler bliver afholdt i Familiehuset i Hørve. De fysiske møder foregår på en coronasikker måde med afstand og efter hygiejneretningslinjerne.

 

For at komme i kontakt med ’Tal om det’-rådgivningslinjen, kan barnet, den unge eller deres forældre ringe på 22 99 99 16 døgnet rundt. Hvis ikke PPR tager den, vender vi tilbage, så snart det er muligt. Hvis man ikke ønsker selv at ringe, så kan man også bede en voksen om hjælp til at kontakte os. Man kan også ”booke” en samtale hos Ung i Odsherred.



Senest opdateret 05.05.2021 14:24 af LITJE
Kalender
Broderi - online
7. oktober
Beauty Camp
20. oktober
Lydfortællinger
5. november

Tegn din hjemstavn
20. november
Kvinder, kunst, negle
27. november
Plakatdesign
27. november

Odsherred in your Facebook