Skal du med på årets vildeste skitur?
Vi er afsted i vinterferien fra lørdag den 8. februar til torsdag den 13. februar.
Afgang Odsherred omkring kl. 06:00
Vi har afgang lørdag morgen kl. ca 06:00 den 8. februar, og vi ankommer til Østrig sent lørdag aften.
Vi rejser til Hopfgarten, hvor vi bor på Hauserwirt Gasthof.
Du skal selv sørge for madpakke og/eller penge til aftensmad på busturen. Det er en lang tur, med to indlagte spise- og strække-ben pauser.
Vi vågner søndag, tager bus, lejer udstyr, og så kører vi ud på pisterne.
Vi har instruktører med, og vi inddeler jer i niveau. Vi sørger forinden for en meget skarp niveauopdeling, da området er stort. De unge må gerne køre i grupper sammen, hvis de er sikre på ski, og vi vurderer, at deres niveau er til det. Men begyndere skal følge instruktører og køre på hold sammen.
Ingen må køre alene.
Morgenmad og aftensmad
Søndag-onsdag er der morgenmad og aftensmad på pensionatet. Spis rigeligt til morgen, så du kan klare dig med lidt let til frokost.
Skibus
Der kører skibus udenfor pensionatet, og man kan kører til skiområderne Westendorf og Brixen. Der er 10,4 km. i bus til pisterne.
Den bus vi kører til Østrig i, vil også køre frem og tilbage på faste tidspunkter. Så selvom det ikke er ski in–ski out, så er der gode forhold.
Afgang Østrig omkring kl. 19:00
Efter 4 dage på ski kører vi fra Østrig onsdag kl. 19:00. Det er svært at være præcise med hjemtidspunkt, men vi forventer at være i Odsherred torsdag omkring kl. 12:30.
PRIS pr. person (uden udstyr) i alt 3300 kr.
Ski eller snowboard leje koster i alt 400 kr.
Det er dyrt at tage på skitur i uge 7, så vi har gjort vores bedste for at gøre det muligt for flest mulige at deltage.
Få tilskud ved at hjælpe
Vi betaler 5000 kr. pr. person. For at opnå tilskuddet og den pris der er nævnt ovenfor, så skal du være hjælper til et arrangement i Ungehuset.
Hvis ikke du ønsker at hjælpe til og tjene dit tilskud, så betaler du blot 5000 kr., som er den fulde pris.
Der er kun plads til 40 unge. Det betyder, at vi er nødt til at være hårde i fordelingen af pladser. Det er vigtigt for os, at der er en geografisk spredning blandt de unge - dvs. at der er unge fra hele Odsherred repræsenteret på turen. Vi prioriterer også, at de yngste, der ikke før har været afsted, får en plads.
Depositum på 1000 kr. den først kommende 1. efter du har fået pladsen.
Sidste betaling er senest 1. februar.
Du får særskilt mail med betalingsinformationer. Betalingen skal ske ved bankoverførsel.
Husk at du som forælder kan skrive en mail til Louise på Lnoha@odsherred.dk, hvis du har brug for, at vi søger fritidspas som tilskud til turen.
INFOMØDE: onsdag den 15. januar. Her får vi udfyldt en masse tilladelsessedler.
Online infomøde: tirsdag den 4. februar. Her tilbyder vi online infomøde, hvis der lige er nogle spørgsmål, du skal have på plads.
Når du tilmelder dig, må du meget gerne skrive i kommentaren, hvad du gerne vil hjælpe med for at tjene dit tilskud:
Listen opdateres løbende med nye opgaver.
1. Halloween aktivitet Nykøbing: vi har Gyserløb fredag den 1. november. Her er brug for 3 hjælpere til praktiske opgaver.
2. Odshædring - overrækkelse af Ungekulturprisen samt klargøring. Torsdag den 30. januar og fredag den 31. januar 2025.
3. Vi opdaterer løbende. Men en stor del af opgaverne, er praktiske opgaver: hovedrengøring i Ungehusenes køkkener osv. Du kan evt. skrive i din kommentar, hvilke dage der passer dig bedst.
Tilmeld dig nedenfor - og så hører du fra os.