Vær med til efteråret, når forfattterskolen for unge starter nyt skrivehold!
Er du mellem 12 og 18 år? Elsker du at skrive digte, noveller eller måske bare læse, når andre gør det? Og kunne du godt tænke dig at blive bedre til at skrive dine egne tekster, meget gerne i selskab med andre skrivelystne unge?
Så vær med, når Forfatterskolen for Unge starter nyt skrivehold til september. Her får du ugentlig skriveundervisning af forfatter Charlotte Weitze, der selv har skrevet, siden hun var teenager, og i dag har mange udgivede og anmelderroste bøger bag sig. Du vil møde skriveøvelser, tekstlæsninger og ikke mindst et rart og trygt fællesskab at udvikle dine færdigheder i.
Undervisningen ligger i skoleåret 23/24 om mandagen fra kl 16-18.30 i Aksen på Asnæs Bibliotek. Der er forplejning til undervisningen. Det er helt gratis at deltage!
Første gang: mandag den 11. september 2023.
Læs mere om skrivehold her:
https://forfatterskolenforunge.com/forfatterskolerne/odsherred/
Tilmeld dig nedenfor: