Gå til sideindhold

Skitur 2024

Vi gør det igen! Vi tager på skitur med Ung i Odsherred!

 

Vi tager 60 unge med til Idre Fjäll i Sverige. Her er en del begynderbakker, men her er også sorte løjper til de øvede. Der er en fed snowpark, som i den ene side er rød og blå og den anden side sort. Det er et område, der både rummer begyndere og øvede og et skiområde, der passer lige til vores behov. Læs mere om området Idre på dette link:

 

https://www.idrefjall.se/

 

Vi tager afsted i påskeferien med afgang søndag den 24. marts 2024 kl. 05 fra Nykøbing ungehus og 05.30 fra Asnæs ungehus. Vi ankommer til Sverige søndag aften, hvor vi indkvarterer os i 12 personers lejligheder. Mandag er vi klar til at hente vores skiudstyr og komme ud på løjperne. Vi har 5 dage på ski. Vi har sidste dag på ski fredag, hvor vi om eftermiddagen klæder om, spiser aftensmad og derefter kører mod Danmark. Vi kommer hjem lørdag morgen den 30. marts omkring kl 8 om morgenen - godt trætte efter en lang nat i bussen og klar til en lille påskeferie i DK, inden hverdagen rammer igen. 

 


 

Vi skal bo i hytter til 12 personer. I hver hytte er der en voksen i det ene værelse. I bor sammen på 2, 3 eller 4 mands værelser. I må meget gerne ønske, hvem I skal bo sammen med. Hytterne ligger virkelig godt på bakken og dejlig centralt. I kan se hytterne på dette link:

 

https://www.norskhytteudlejning.dk/?id=121&destination=44&page=471&cottage=9320

 

Fordi vi bor i hytter, skal vi også selv lave mad. Så vi laver mad hjemmefra og tager med, men der vil være pligter for alle på turen. Hytterne ligger i samme bygning, så vi håber på, der er mulighed for fællesspisning. Fordi vi selv skal lave mad hjemmefra, vil vi gerne have, at I kommer i Ungehuset og hjælper med madlavningen - til gengæld opnår man en rabat på turen på 800 kr.

 

Når vi er afsted på tur handler det både om at stå på ski/snowboard, men det vigtigste er fællesskabet. Derfor vil vi gøre os umage med at lave fælles aktiviteter, hvor hver hytte skal stå for en aftenaktivitet for de andre osv. Alt det hører I mere om.

 

Der vil være morgenmad, smør-selv madpakker og aftensmad. Øvrig forplejning står I selv for. Der er et lille supermarked i gåafstand fra hytterne.

 


 

Fælles madlavning inden turen: Vi melder datoer ud, hvor I kan komme og hjælpe med at lave mad. Det er et stort arbejde at lave mad til så mange dage, så derfor har vi brug for hjælp. Det vil være tirsdage i Nykøbing Ungehus og fredage i Asnæs Ungehus. Samtidig vil det også være en god mulighed for at møde nogle af de unge og voksne, som I skal på tur med. Vi vil rigtig gerne have, at I prioriterer at være med til madlavning.

 


 

Pris under 16 år:

 

3000 kr. inklusiv skipas og ski eller snowboard.

Hvis du selv har ski/snowboard og hjelm er prisen 350 kr. billigere (anfør det meget gerne i tilmelding).

Hvis du ikke vil hjælpe med madlavning inden turen er prisen +800 kr.

 

Pris 16+:

 

3500 kr. inklusiv skipass og ski eller snowboard.

Hvis du selv har ski/snowboard og hjelm er prisen 450 kr. billigere. (anfør det meget gerne i tilmelding).

Hvis du ikke vil hjælpe med madlavning inden er prisen + 800 kr.

 


 

Hvis det er en udfordring med økonomien, så skriv til Louise på: Lnoha@odsherred.dk , så hjælper vi med Fritidspas.

 

Det er vigtigt for os at turen er bredt repræsenteret med unge fra forskellige byer og forskellige aldre, så vi forbeholder os retten til at prioritere ud fra de kriterier. 

 

Tidsplan:

 

1. Rate på 1000 kr. skal indbetales inden 1. februar 2024. Vi sender mail ud om betaling senest 8. januar 2024. Vær opmærksom på at turen har et begrænset antal pladser, så du skal melde afbud, hvis du fortryder. 

 

Resten af beløbet skal indbetales 1/3 2024

 

Infomøde onsdag 21/2 2024 i Asnæs Ungehus kl. 17.

 



Senest opdateret 19.03.2024 16:50 af LNOHA
Apricore logo